Sådan lyder Sølvbryllupsdigte fra generatoren. Under hvert digt står det, der var udfyldt i formularen.
Femogtyve år
Femogtyve år er mange morgener med kaffe.
Mange indkøb, mange lørdage med haven.
Mange gange, hvor I begge var lidt trætte,
og alligevel blev siddende ved bordet.
I byggede et hus og fyldte det med larm.
I kørte børn til håndbold, gymnastik og fest.
I holdt hinanden, når en vinter blev for barsk,
og nu står sølvet blankt, og I står bedst.
Skål for de år, der ligger bag jer to.
Skål for de næste, som I selv får lov at skrive.
I har vist os, hvad det vil sige at bo
sammen med en, man stadig gider være i live med.
Det her stod der i formularen
Sølvbryllup, hus og have, tre børn, humoristisk og varm tale
Til Kirsten og Ole
Kirsten, du har tålmodighed som få.
Ole, du har vittigheder, ingen forstår.
Alligevel er I stadig to, der kan gå
langt sammen, år for år.
Sølv er blødt, men sølv får patina.
Det gør I også, og det klæder jer.
I dag skåler vi for det, I står i,
og for alt det, der stadig venter her.
Det her stod der i formularen
Kirsten og Ole, kort digt til sølvbryllupskortet