Afskedsdigt til en kollega: eksempler

Camilla, ni år ved skrivebordet ved vinduet. Du kendte alle koder, alle numre og alle undskyldninger. Du ryddede op efter os uden at brokke dig højt, og du sagde det alligevel, når det var nødvendigt. Du lavede kaffen for stærk med vilje. Du kaldte det arbejdsmiljø. Du havde ret, og vi savner den kaffe, og vi kommer til at savne dig endnu mere. Held og lykke i det nye, Camilla. De ved ikke, hvad de har fået endnu. Men det finder de ud af i løbet af en uge.

Per, treogtredive år i samme firma. Du har set fire chefer komme og gå, og du har rettet op på alle fire. Du sagde ikke meget, men du sagde det rigtige. Nu er der sommerhus, cykel og ingen mødeindkaldelser. Du har fortjent hver eneste time. Tak for alt, Per. Kig forbi engang imellem, vi har brug for en, der ved, hvordan tingene virker.

Nu lukker du din bærbar ned og bytter møderne med fred. Vi ved godt, roen ikke bliver stor med en lille ny ved jeres bord.

Du pakker kassen ind i dag og flytter vestpå til en by. Vi ordner selv den sidste sag, og du begynder helt på ny. Du havde altid kaffen klar og vidste, hvem der havde travlt. Du sagde ja, når intet svar kom nogen steder fra. Du løste alt.

Du har bundet tusind snørebånd med tålmodighed og rolig hånd. Du har trøstet lige så mange knæ og altid fundet plads i læ. Du kender hver en sang udenad og hvert et barn, der ikke er glad. Du ved, hvem der skal have ro, og hvem der helst vil være to. Nu venter haven og lidt fred, og ingen, der skal følges med. Du står op, når du selv har lyst, og drikker kaffen ganske tyst. Du satte spor i mange små, som nu er voksne, høje, grå. Tak, Birthe, for de mange år. Det, du har bygget her, består.

Du kom som praktikant i vinter og fandt hver eneste printer. Nu skal du tilbage til skolen igen, og vi står tilbage uden en ven.

Du var vores chef i ni år her, og døren stod på klem hver dag. Du tog dig tid til hver en sag, og aldrig gik du nogen nær. I dag går du ud ad din dør, for sidste gang, efter ni år. Vi bliver her, og huset står, men mødet bliver aldrig som før.

Der er ting, en vagtplan ikke viser. At du blev et kvarter længere, hver gang nogen græd på stue fire. At du huskede navnene på de pårørende. Nu går du to etager op, og vi skal vænne os til en anden rytme. De er heldige deroppe. Vi kommer forbi og siger det til dem.

Du kom hver morgen klokken fem og satte fonden over frem. Du havde bagt, før vi stod op, og kaffen ventede i en kop. Du hævede din stemme lidt, når nogen glemte deres snit. Men når presset var forbi igen, var du den første til at være ven. Nu åbner du din egen kro et sted i Ebeltoft, i ro. Vi kommer op og spiser der og brokker os, som vi gør her. Held og lykke, Rasmus, med dit sted. Vi ved, du får det hele med. Vi kommer, når du åbner din dør, og spiser, som vi aldrig har gjort før.

Vi kommer til at savne dig og tomrummet, du sætter her. Men det, du gav, står stadig nær, og noget af det bliver hos mig.

Du mødte tidligt hver en dag med rettebunken under arm. Du tog dig tid til deres sag og gjorde klassen lys og varm. Nu skifter du til en ny by, og andre får dig tæt og nær. Vi ønsker dig en god og ny begyndelse. Vi savner dig her.

Du har slukket og tændt igen for hver en skærm og hver en ven. Du har hentet filer, vi har glemt, og aldrig spurgt, hvor de blev gemt. Du kom, når panikken blev stor, og satte dig ved vores bord. Du pegede på ingen ud og løste alting uden lyd. Du ved, hvor vores koder står, på sedler, gemt i mange år. Du sagde det kun én gang til og bagefter med et lille smil. Nu venter garagen, olie, skidt, en Volvo, du har passet lidt. Den har stået stille i tre år, og nu skal du se, om den går. Tak, Torben, for de mange år. Vi ringer, når det hele står. Dit råd har altid været kendt: sluk den, vent, og få den tændt.