Barnedåbsdigt: eksempler

Du kom en tirsdag, tidligt, alt for tidligt om morgenen, med knyttede hænder og en stemme, der kunne høres. Du vejede ingenting og fyldte alt, og siden har intet været helt det samme. I dag får du vand på panden og et navn i kirken. Du sover formentlig igennem det hele. Men vi er her, hele flokken, og vi lover at holde om dig, mens du finder ud af verden. Velkommen, Alma. Verden er stor og lidt skæv. Du skal nok få lov at gå den i dit eget tempo.

Oskar, du sover, mens vi synger. Det er nok den rigtige måde at gøre det på. En dag læser du de her linjer og forstår, hvor glade vi var i dag. Du har din mors øjne og din fars ører. Resten finder du selv ud af med tiden. Vi ønsker dig mod, venner, og en vej, der også kan gå hjem igen.

Freja, du sov gennem salmernes sang, og mærkede intet til klokkernes klang. Du fik lidt vand og et navn på din dag, og vi fik en pige helt efter vores smag.

I dag står kirken lys og fuld, og Villads bæres roligt ind. Han sover med et smil om kind, og håret skinner tyndt som guld. Vi ønsker dig et åbent sind, en barndom fuld af sol og vand, en vej, der fører gennem land, og altid hjem, når stormen slår ind.

Vi kørte tidligt ud i regn, mod kirken i en fynsk egn. Med kage, blomster og en sang kom hele familien på én gang. I kirken er der lys og fred, og Karla sover roligt med. Hun vågner op, da vandet går i tre små dryp på hendes hår. Vi ønsker dig en have, sol, en cykel og en køkkenstol, en flok af venner, der bliver ved, og altid nogen, du kan gå med. Og bliver livet tungt engang, så husk den her formiddags sang. Vi stod omkring dig, hver især, og du var midtpunkt, Karla, her.

Noah, du kom i februar, en lille, vred og våd protest. I dag er alting stille klar, og du er dagens lille gæst.

Ellen, du har kun været her i tre måneder, og allerede har huset lagt sig efter dig. Vi står tidligere op. Vi taler lavere. Vi lægger alting fra os, når du græder. I dag siger vi dit navn højt i kirken, og navnet lyder pludselig som et løfte. Du skal have lov at være den, du bliver. Vi går ved siden af, så længe du vil have os.

Det navn, I valgte, holdt sit ord: der kom en Storm til denne jord. Han sover sjældent mere end to, og huset har mistet al sin ro. I dag har Storm sit fineste tøj og ligger helt uden en støj. Men vent, til vandet bliver koldt, så råber han sit navn helt stolt.

Din farfar byggede din seng af egetræ fra egen eng. Din farmor syede kjolen hvid i timer, ingen andre havde tid. I dag skal alt det bæres frem, og du skal have navn og hjem. Du sover trygt, mens præsten står og siger navnet, som du får. Vi ønsker dig en barndom lang, med jordbær, sand og fuglesang. Vi ønsker dig en hverdag, hvor der altid står en åben dør. Og når vi ikke selv er her, så bliver noget af os nær: et stykke træ, en gammel dragt, og alt det, vi i dag har sagt.

Du fik i dag dit hele navn, og verden fik en dreng at bære. Vi lover dig at være nære og altid have plads i favn.

Vi holdt din fest i vores have, med telt og bænke, sol og vind. Du sov igennem hver en gave og vågnede med roligt sind. Du fik i dag din oldemors navn, den samme, som vi kaldte mor. Vi mærker stadig hendes savn, men nu er navnet her og gror.

Din søster Ida går foran ind, hun bærer dåbslyset roligt med. Hun standser op med rødmet kind og finder frem til rette sted. Så kommer du på farens arm, du er helt vågen denne gang. Din mor står bagved, stille, varm, og salmen bliver ikke lang. Så træder præsten roligt frem, og vandet drypper i dit hår. Du får et navn, du får et hjem, Elias er det navn, du får. Bagefter samles vi ved bord, og farfar banker på sin kop. Han siger fire enkle ord, og hele stuen rejser sig op.