Konfirmationsdigt: eksempler

Emil, du blev født med ballade i blikket. Du lærte at cykle, før du lærte at gå pænt. Nu står du i skjorte, og håret er blevet fikset, og vi kan næsten ikke kende dig igen. Du spiller fodbold, du spiller for højt, du spiser mere end tre voksne til sammen. Du er stadig dreng, og du er blevet stor, og i dag fejrer vi begge dele sammen. Husk, at du må tage fejl og prøve om. Husk, at du altid har et sted at komme hjem. Vi er stolte, Emil, af det, du blev til, og af alt det, du endnu ikke er blevet.

Freja, du synger i badeværelset, og resten af huset synger med, om vi vil eller ej. Du har fyldt vores år med lyd og latter, og i dag fylder du salen på din egen måde. Du er blevet stor nok til at sige nej. Du er stadig lille nok til at få et kram. Begge dele er lige meget værd, og begge dele må du beholde, Freja.

Du sad ved køkkenbordet hele foråret og læste om noget, du ikke var sikker på. Du spurgte om ting, jeg ikke kunne svare på. Jeg blev stolt hver gang, jeg måtte sige det. I dag stod du op i en kirke i Roskilde og sagde ja til noget, du selv har valgt. Det er ikke troen, der gør mig stolt. Det er, at du tog dig tid til at tænke. Du har altid gjort det sådan, Sofie. Du siger ikke ja, før du har forstået. Det gør dig langsom nogle gange. Det gør dig også svær at rokke. Behold det. Der kommer mange, der gerne vil have dig hurtigt med. Bliv ved med at sætte dig ved bordet og finde ud af, hvad du selv mener.

Tillykke, Mathilde, i dag er du stor, og dagen er din, både her og ved bord. Vi ønsker dig mod til at vælge din vej, og husk, at vi altid står klar bag ved dig.

Du tænkte dig om, da de andre sagde ja, og du kom til et andet og roligere svar. Det kræver et mod at gå hjem derfra, og du havde det mod, som kun de færreste har. I dag er der fest, og der er dækket bord, og salen er fuld, selv om kirken var tom. Du får den samme dag, du får de samme ord, og ingen af os stiller dig for nogen dom. Så tillykke, Villads, med dig og din dag, med bordet, der bugner, og med hele din vej. Bliv ved med at vælge, hvad der er din smag, og bliv ved med at sige et velovervejet nej.

I morgen tager klassen til byen af sted, og ingen af os voksne skal med. Der bliver brugt penge på slik og på tøj, og telefonerne fyldes med billeder og støj. Vi brokker os lidt over prisen på slik, men pengene er dine, og sådan er skik. Så tag bare af sted og kom hjem, når du vil, der står både en seng og en tallerken til.

Du stod under hvælvingen i Ribe i dag, mens sollyset faldt gennem ruderne ind. Din farmor sad forrest med tårer på kind, og lyset stod stille helt op under tag. Vi sang den salme, din oldefar holdt af, og stemmerne løftede rummet af sten. Du sang den fra hjertet og sang den helt ren, og det var den fineste gave, han gav. Bagefter blev salen til latter og fest, med kransekage, flag og en tale fra mor. Hun nåede tre linjer, så manglede der ord, og det var den tale, vi husker som bedst. Gå roligt herfra, Laura, ud ad din vej, du behøver ikke at vide det hele. Du må gerne tvivle, du må gerne dele, og du må gerne vende om og sige nej.

Vi har lagt penge i kuverten, fordi vi ikke aner, hvad du ønsker dig. Køb noget dumt for halvdelen. Gem den anden halvdel, hvis du kan.

Jeg holdt dig ved dåben for fjorten år siden, og du sov gennem salmer og bøn hele tiden. I dag står du selv, og du svarer med ro, og jeg står stadig bag dig, det kan du godt tro.

Du var to år, da jeg fik dig, og jeg syntes, det var en dårlig idé. Jeg tog fejl. Det siger jeg kun én gang. Nu er du højere end mig, og du henter mig stadig i hallen, når kampen er slut og bussen er kørt. Du bliver et ordentligt menneske, Noah. Det kunne jeg se, længe før i dag. Tillykke. Du får ingen kuvert af mig, du får en tjeneste, når du får brug for den.

Du har muget ud, siden du var otte år, i regn og i frost og med hø i dit hår. Du møder i stalden, når andre står af, og du bærer det ansvar helt uden et krav. I dag har du sadlet en anden slags hest, i dag skal du sidde for bordet til fest. Men mandag står støvlerne klar ved din dør, og alting er, som det har været før. Den slags udholdenhed bærer dig frem, langt ud over stalden og langt uden for hjem. Behold den, Alma, og hold på dit mod, så står du i morgen igen på egen fod.

Du kom til os hver sommer, da du var en dreng, og du sov på madrassen i kammeret bag. Du var vågen ved seks, du var aldrig i seng, og du trak os af sted gennem hele din dag. Vi fiskede aborrer fra bænken ved en bro, og du fangede altid den største af dem. Du fortalte om fisken med hellig ro, og den voksede lidt, hver gang du kom hjem. I dag står du voksen og siger dit ja, med slips og med skuldre, der bærer en del. Men drengen fra dengang er ikke løbet fra, han bor der endnu, og han er stadig hel. Gå roligt derud, Magnus, hold på dit mod, og glem ikke vejen tilbage til Skive. Der er senge til dig, og der er mad, der er god, og en fisketur, der stadig kan blive.