Digt: eksempler

Bodil, du husker alles fødselsdage, og du har altid en kage med. Du spørger, hvordan det egentlig går, og venter faktisk på svaret. Det lyder småt, men det er stort. De fleste spørger kun for form. Du bliver stående, når det er svært, og det er sjældnere end du tror. Så her er et digt, helt uden anledning. Bare fordi du fortjener at høre det.

Kasserne står i gangen, alt for mange. Din barndoms værelse bliver til et gæsteværelse i morgen. Du skal ud og finde ud af, hvad opvask koster i tid, og hvor stille en lejlighed kan blive om søndagen. Du skal nok klare det. Det ved vi begge to. Og køkkenbordet her står stadig, hvis du vil have ro.

Jonas, nu sidder du selv bag et rat, og bilen er din, og du har fået fat. Kør pænt gennem byen, og husk, hvad du har lært, og ring, når du er hjemme. Det er os meget kært.

Signe, du har læst i fem lange år, og nu venter et kontor i en fremmed by. I morgen tidlig er det dig, der står med et skilt om halsen og en titel, der er ny. Du er nervøs, og du siger det ikke, men vi ved. Du har lagt tøjet frem og pakket din taske. Du skal ingenting bevise det første sted, du skal bare møde op uden nogen maske. Der kommer dage, hvor det slet ikke er let, og du ringer hjem, fordi du er blevet ked. Det er helt normalt. Du må gerne være træt. Så tager vi telefonen, og så taler vi med.

Merete, du har haft et år, ingen ønsker sig. Du har lært hospitalets gange udenad og hvilken stol ved vinduet der er mindst hård. Du talte dagene, og de gik langsomt. Nu er der grønt lys, og der er ro. Håret er kort, og du synes selv, det klæder dig. Du går ture, der bliver længere hver uge, og du stopper stadig ved den samme bænk. Vi har været bange, mere end vi har sagt. Vi har ringet og spurgt om ingenting, bare for at høre din stemme i den anden ende. Du hørte det godt, og du lod os om det. Der er ikke noget stort at sige i dag. Du er her. Kaffen er varm. Solen er fremme. Det er nok, og det er mere end nok.

Du rydder sne, før nogen beder om det, og du har nøgle til halvdelen af vejen. Du siger, det ikke er noget. Det er det. Vi siger det bare aldrig. Så nu står det her, på tryk.

I har købt jer et hus med en knirkende dør, og en kælder, der lugter, som kældre nu gør. Den første nat sov I på gulvet derind, med et tæppe, en lampe og efterårsvind. Der skal skrues og males i månederne frem, men i aften skal I bare sidde i jeres hjem. Vi har brød med og salt og et par gamle krus, og vi ønsker jer alt godt i jeres første hus.

Telefonen ringede alt for sent, og det var ikke dårligt nyt, det var en dreng. I nåede knap at komme ud af jeres seng, før bilen var på vej, og alting vendt. Nu ligger han og sover på din arm, og Torben har ikke sagt et eneste ord. Han, der ellers altid fylder et helt bord, står stille i en stue, der er lav og varm.

Bjarne, du har stået i den samme hal hver tirsdag og torsdag i tyve år. Du har råbt dig hæs på et ordentligt antal, og du husker hvert navn, der på holdkortet står. Du har kørt os til stævner og bragt os hjem gennem tåge og glatte veje og sne. Vi larmede bagi hele vejen frem, og du sagde ingenting, du kunne bare le. Du så altid den, der sad yderst på bænken, og du fandt fem minutter, hvor han var med. Det er den slags, der bliver siddende i tanken, og han husker det endnu, på et helt andet sted. I aften er hallen fuld, og der er tak fra folk, der ikke er gode til store ord. Du står og bliver forlegen af al den snak, men i aften er der dækket et meget langt bord.

Sofie, du har huen på, og stemmen er væk, og vognen holder klar med en åben bagsmæk. Vi står på fortovet, vi er stolte og glade, og vi vinker jer af sted ned ad vores gade.

Der står et skilt i forhaven nu, og en fremmed familie har budt. Køkkenet er tomt, og lyden er forkert, når man går gennem stuen. Vi har målt højder på karmen ved døren, og de streger bliver malet over til foråret. Det er i orden. Huset skal have nogen, der bruger det til noget. Vi tager tegningerne med og kaffekanden, og vi lukker døren en sidste gang. Resten bliver stående. Det gør det altid.

Du har lejet en lejlighed i Bergen i to år, og du siger, det er kort, og at tiden går. Du har købt dig en jakke, der kan holde til vand, og du skal bo i et vådt og et bakket land. Vi kommer til at mangle dig om onsdagen mest, hvor du kom forbi som en selvinviteret gæst. Du gik aldrig hjem, før vi lukkede vores dør, og det er præcis den slags, en god ven gør. Om fjorten dage sidder du i et fly, og du vågner om morgenen i en fremmed by. Der går et halvt år, før du falder rigtigt til, og så kommer du aldrig hjem, hvis du selv vil. Vi lader stolen blive stående til dig, og du skal bare sige til, når du er på vej. Skriv til os, Anders, når du er landet, og send os et billede af bjergene og vandet.