Teater i Danmark: 45 tal om scener og museer

Danmark har flere teatre, end de fleste tror, og de er fordelt på ordninger, der er svære at holde adskilt. Egnsteatre, §5-teatre og landsdelsscener er tre forskellige juridiske kategorier med hver sit tilskudssystem, og de tælles derfor hver for sig.

Her er 45 tal om dansk kulturliv: scenekunst, museer, biografer, festivaler, kor og de penge, der holder det hele kørende. Hvert tal har kilde og årstal.

Teatrene og ordningerne

1. Danmarks Statistik følger 267 aktive teatre og kulturhuse

Dertil kommer 70, der er registreret som inaktive. Opgørelsen blander teatre og koncert- og kulturhuse og er derfor ikke et rent antal teaterbygninger.¹

2. Undersøgelsen deler stederne i statsstøttede og ikke-statsstøttede

Det er den grundlæggende skillelinje i dansk scenekunststatistik. Indsamlingsrunden er 2025/2026.²

3. Der er 28 godkendte egnsteatre i aftaleperioden 2025 til 2028

De finansieres af 37 ud af 43 deltagende kommuner. Egnsteatrene er den mest udbredte teaterform uden for hovedstaden.³

4. Egnsteatrene modtager omkring 190 millioner kroner fra kommuner og stat tilsammen

Beløbet gælder 2025. Kommunerne betaler først, og staten refunderer en del bagefter.⁴

5. Statens refusionssats for egnsteatre er 38,0 procent i 2025

I 2024 var den 39,2 procent. Satsen falder, når flere kommuner søger ind i ordningen med et fast beløb på finansloven.⁵

6. Egnsteatrene producerede 147 forestillinger i sæsonen 2023/24

Toppen var 197 forestillinger i 2018/19. Antallet er altså faldet med en fjerdedel på fem sæsoner.⁶

7. Egnsteatrene havde 450.000 til 500.000 tilskuere per sæson før pandemien

Perioden er 2015/16 til 2018/19, og niveauet i 2023/24 er mærkbart lavere. Publikum er ikke kommet fuldt tilbage her.⁷

8. Der var 9 §5-teatre i 2024 og 10 fra januar 2025

Det tiende er Fredericia Musicalteater. §5-teatrene har særlige landsdækkende opgaver.⁸

9. §5-teatrene havde 442.000 til 505.000 tilskuere per sæson før pandemien

De spillede 1.400 til 1.500 forestillinger per sæson i perioden 2015/16 til 2018/19. Det er dermed en ordning på størrelse med hele egnsteaterordningen.⁹

10. De fem landsdelsscener er Odense, Aalborg, Aarhus, Randers og Vendsyssel Teater

De finansieres direkte over finansloven. Det er den ældste af de tre store scenekunstordninger.¹⁰

11. Egnsteatre og små storbyteatre modtog 108,9 millioner kroner i statslige udgifter i 2022

Beløbet er den statslige del alene. Kommunernes andel kommer oveni.¹¹

12. Statens Kunstfond uddelte 129,7 millioner kroner til scenekunst

Heraf gik 92,2 millioner til 76 bevillinger i puljen for scenekunst for børn, unge og voksne. Tallene er fra 2024.¹²

Publikum i salen

13. 2,7 millioner mennesker så scenekunst i sæsonen 2023/24

Det er en stigning på 6 procent fra året før og det højeste i fem sæsoner. Niveauet nærmer sig tiden før pandemien.¹³

14. 400 af 890 forestillinger var målrettet børn og unge under 25

Det svarer til 45 procent mod 32 procent i 2015/16. Børneteatret er dermed det, der er vokset mest.¹⁴

15. 920.000 tilskuere så børne- og ungdomsforestillinger i 2023/24

I 2015/16 var det 790.000, altså en stigning på 16 procent. Voksenpublikummet er i samme periode ikke vokset tilsvarende.¹⁵

16. I sæsonen 2021/22 var det samlede publikum 2,5 millioner

Det var 1,6 millioner mere end den nedlukningsramte sæson 2020/21, men stadig under 2018/19-niveauet på 2,1 millioner alene på faste scener. Sæsonerne skal sammenlignes med varsomhed.¹⁶

17. Landsdelsscenerne havde 299.000 tilskuere i 2021/22 mod 494.000 i 2018/19

Det er et fald på næsten 40 procent. De store regionale scener blev hårdest ramt af pandemien.¹⁷

18. Det Kongelige Teater havde 519.000 tilskuere på 53 forestillinger i 2021/22

Det var 5 procent mere end i 2018/19. Nationalscenen kom altså hurtigere tilbage end de regionale.¹⁸

19. Det Kongelige Teater solgte 503.910 billetter til egne forestillinger i 2023

Det er andet år i træk over en halv million. Tallet er uden turnéforestillinger.¹⁹

20. I sæsonen 2023/24 havde Det Kongelige Teater 545.243 tilskuere på egne scener

Det er den højeste opgørelse i de nyere sæsoner. Sæsontal og kalenderårstal er ikke direkte sammenlignelige.²⁰

21. Det Kongelige Teater havde 146 turnédage i Danmark i 2023

Det svarer til en aktivitet hver tredje dag et sted i landet. Turné er en del af nationalscenens forpligtelse.²¹

22. Næsten hver femte billet på Det Kongelige Teater gik til en person under 25

Det gjaldt i 2023. Det er en af de højeste ungdomsandele blandt de store europæiske nationalscener.²²

23. Københavns Kommune giver alene 40 millioner kroner om året i driftstilskud til Det Kongelige Teater

Heraf er 5 millioner øremærket til at åbne scenerne for københavnere og skoler. Det statslige tilskud kommer oveni og er langt større.²³

24. Privatteatrenes billetsalg med børne- og ungerabat steg til 167.727 i sæsonen 2023/24

Året før var det 149.817. Det samlede salg lå dog stadig 6 procent under 2018/19.²⁴

Pengene

25. Kulturministeriet udbetalte 14,7 milliarder kroner i 2023

Det svarer til 2.450 kroner per indbygger. Beløbet dækker ministeriets egne udbetalinger, ikke kommunernes kulturbudgetter.²⁵

26. I 2022 var udbetalingen 13,9 milliarder kroner

Stigningen på ét år er dermed omkring 800 millioner. Det er en af de kraftigere vækstperioder i nyere tid.²⁶

27. Den samlede offentlige kulturstøtte er vokset med næsten 5 milliarder kroner siden 2019

En stor del skyldes, at mediestøtten blev flyttet over på finansloven, da licensen blev afskaffet. Væksten er altså delvist en omflytning, ikke bare nye penge.²⁷

28. Kulturens andel af Danmarks BNP var omkring 1 procent

Den samlede offentlige kulturudgift var cirka 24 milliarder kroner, fordelt på cirka 9 milliarder fra Kulturministeriet, 4 til 5 milliarder i medielicens og 10 milliarder i kommunale kulturbudgetter. Tallene er fra 2019 og bygger på et andet regnskabsgrundlag end ministeriets udbetalingstal.²⁸

29. Kulturerhvervene udgør cirka 7,6 procent af de danske arbejdssteder

Men kun 4,0 procent af fuldtidsbeskæftigelsen i erhvervslivet. Kultursektoren består altså af mange små arbejdspladser.²⁹

Museerne

30. Museerne havde 17,5 millioner udstillingsbesøg i 2024

Det er det højeste, siden Danmarks Statistik begyndte at måle museumsbesøg, og rekord for andet år i træk.³⁰

31. Med butikker, caféer, parker og haver var det samlede besøgstal 20,5 millioner

Det fordeler sig på 17,5 millioner udstillingsbesøg og 3 millioner øvrige. Museerne er dermed også blevet mødesteder.³¹

32. Kulturhistoriske museer stod for 10 millioner af besøgene

Kunstmuseerne havde 4,6 millioner, svarende til 26 procent, og de naturhistoriske omkring 500.000, svarende til 3 procent.³²

33. Undersøgelsen dækker cirka 400 udstillingssteder

Den blev sendt til omkring 450 museer, heraf 100 statslige eller statsanerkendte. Dækningen er dermed næsten fuldstændig.³³

34. 65 procent af de voksne gæster på kunstmuseerne betalte for billetten

På de kulturhistoriske museer var det 61 procent og på de naturhistoriske 73 procent. Resten kom ind gratis eller på årskort.³⁴

Danskerne og kulturen

35. 44 procent af danskerne havde set live scenekunst inden for de seneste tolv måneder

Det er den mest udbredte måde at opleve scenekunst på. Målingen er fra tredje kvartal 2024.³⁵

36. 71 procent af danskerne over 16 havde inden for tre måneder besøgt bibliotek, museum, biograf, koncert eller scenekunst

Tallet dækker mindst én af delene. Det er en af de bredeste kulturdeltagelsesmålinger, der findes for Danmark.³⁶

37. De 16- til 34-årige har det højeste samlede kulturforbrug

Gruppen over 65 har det laveste. Det er stik modsat den udbredte forestilling om, hvem der går i teatret.³⁷

38. Danmark har EU's højeste biografdeltagelse med 52,4 procent

Landet har desuden den næsthøjeste samlede kulturdeltagelse med 77,3 procent, kun overgået af Luxembourg. Tallene er fra 2022.³⁸

39. Danmark har EU's højeste kulturdeltagelse blandt kvinder med 79,6 procent

Blandt personer med handicap er deltagelsen 68,3 procent, den næsthøjeste i EU. Begge tal er fra 2022.³⁹

40. Der blev solgt 9,4 millioner biografbilletter i 2024

8,4 millioner af dem gik til årets 191 premierefilm, altså i gennemsnit 44.000 billetter per premierefilm.⁴⁰

41. Bibliotekerne holdt 30.300 arrangementer i 2023

Det er 19 procent flere end de 25.500 i 2022, og antallet af udstillinger steg 14 procent til 3.500. Begge dele ligger nu over niveauet før pandemien.⁴¹

Festivaler, bøger og kor

42. Roskilde Festival havde mere end 130.000 deltagere i 2024

Tallet dækker gæster og frivillige over otte dage. Det var festivalens 52. udgave.⁴²

43. Bogforum satte besøgsrekord med 43.258 gæster i 2024

Det er 11 procent mere end året før og tredje rekordår i træk. Bogforum er en af Nordens største litteraturfestivaler.⁴³

44. KORLIV tæller omkring 1.000 kor og cirka 14.000 korsangere

Det er landets største kororganisation. Antallet dækker kun de organiserede kor.⁴⁴

45. Det gennemsnitlige danske kor har 23 medlemmer

53 procent af korsangerne er over 60, 25 procent er over 70, og 90 procent er kvinder. Kortlægningen er fra 2020/21.⁴⁵

Hvad tallene fortæller

Det danske kulturliv er kommet tilbage, men ikke jævnt. Museerne satte rekord to år i træk, biograferne holder EU's højeste deltagelse, og børneteatret er vokset fra 32 til 45 procent af alle forestillinger. Egnsteatrene producerer derimod en fjerdedel færre forestillinger end i 2018/19.

Og så er der det tal, der siger mest om, hvem der faktisk deltager: de 16- til 34-årige har det højeste kulturforbrug, ikke de ældste. Forestillingen om, at kultur er noget, man begynder på, når man går på pension, holder ikke i statistikken.

Vil du selv bidrage med noget, der bliver læst højt? Du kan lave et digt gratis på få minutter. Vi har færdige udgangspunkter til fødselsdagsdigt, bryllupsdigt, konfirmationsdigt, digt til mor og digt til far.