Sprog i Danmark: 50 tal om dansk og de andre sprog

Spørgsmålet lyder enkelt: hvor mange sprog tales der egentlig i Danmark? Svaret er, at ingen ved det præcist, og at det er et bevidst valg. Danmarks Statistik registrerer oprindelsesland, ikke hjemmesprog, og derfor findes der ingen dansk sprogfolketælling.

Her er 50 tal, der alligevel tegner et billede: hvor mange der har dansk som modersmål, hvilke andre sprog der bliver talt, hvor gode danskerne er til engelsk, hvordan det går sprogfagene i folkeskolen, og hvor svært det er at bestå en dansk sprogprøve som voksen. Hvert tal har en kilde og et årstal, og hvor et tal er et skøn, står det.

Dansk som modersmål

1. 94 procent angiver dansk som deres modersmål

Tallet stammer fra Eurobarometers store sprogundersøgelse, hvor respondenterne selv angiver modersmål. Det er altså en spørgeskemamåling, ikke en folketælling.¹

2. En anden Eurobarometer-opgørelse lander på 95,8 procent

Forskellen mellem de to tal handler om, hvordan spørgsmålet stilles og hvordan svarene grupperes. Begge peger på det samme: dansk er modersmål for langt de fleste.²

3. Ethnologue anslår, at cirka 5.380.000 mennesker i Danmark taler dansk

Det er et skøn fra en international sprogdatabase, ikke en dansk myndighedsopgørelse. Danmark har omkring 6 millioner indbyggere i alt.³

4. Danmark har ingen officiel statistik over hjemmesprog

Danmarks Statistik opgør befolkningen efter oprindelsesland, altså fødeland for personen og forældrene. Sprog spørger man ikke om, og derfor er ethvert tal om enkeltsprog et skøn.⁴

Hvem bor i Danmark

5. 1.011.036 er indvandrere eller efterkommere

Det svarer til 16,8 procent af befolkningen. Det er første gang, tallet har rundet en million.⁵

6. Andelen er steget fra 3,0 procent i 1980 til 16,8 procent

Det er en stigning på 13,3 procentpoint på under to generationer. Ingen anden demografisk størrelse i Danmark har flyttet sig så meget i samme periode.⁶

7. 653.233 mennesker i Danmark har ikke-vestlig oprindelse

Kategorien dækker over meget forskellige sproggrupper og siger i sig selv intet om, hvilket sprog folk taler derhjemme. Den er en statistisk kategori, ikke en sproglig.⁷

8. 308.629 har oprindelse i MENAPT-landene mod 27.235 i 1980

MENAPT dækker Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet. Gruppen er blevet mere end elleve gange så stor på 46 år.⁸

9. 56 procent kommer fra kun ti oprindelseslande

Tyrkiet, Ukraine og Syrien er de tre største grupper. Sprogligt betyder det, at nogle få sprog fylder langt mere end resten tilsammen.⁹

10. 44.755 er børn af efterkommere

Det er tredje generation, altså børnebørn af den oprindelige indvandrergeneration. Sprogforskning viser typisk, at det oprindelige sprog er svækket kraftigt i netop dette led.¹⁰

11. 66.963 mennesker i Danmark har tyrkisk oprindelse

Det gør Tyrkiet til det største enkelte oprindelsesland. Gruppen har været i Danmark siden gæstearbejderindvandringen i 1960'erne og 1970'erne.¹¹

12. I 2018 var gruppen næsten ligeligt delt mellem indvandrere og efterkommere

32.924 var indvandrere, 30.428 var efterkommere, i alt 63.352. Det er et af de tydeligste eksempler på en gruppe, der nu i høj grad er født i Danmark.¹²

13. Ukraine er det største oprindelsesland i en klynge kommuner i Nord- og Midtjylland

Geografien er ikke tilfældig. Indvandring følger arbejdsmarkeder og boligmarkeder, og det giver meget forskellige sproglandskaber fra kommune til kommune.¹³

14. Tyskland er det største oprindelsesland i grænsekommunerne i Sønderjylland

Det er det ene sted i landet, hvor et nabosprog og et historisk mindretalssprog falder sammen. Grænsen er 100 år gammel, sprogene er ældre.¹⁴

15. Tyrkiet er det største oprindelsesland i 22 nabokommuner øst for Storebælt

Det er den største sammenhængende klynge af sin art i landet. Den ligger i og omkring hovedstadsområdet.¹⁵

De andre sprog i landet

16. Ethnologue tæller 21 sprog i Danmark

Syv regnes som hjemmehørende, fjorten som indvandrersprog. Opgørelsen er fra 2015 og bygger på skøn, ikke på en dansk optælling.¹⁶

17. Tyrkisk er det største indvandrersprog med omkring 30.000 talere

Det passer med, at tyrkisk oprindelse er den største enkeltgruppe. Tallet er et skøn fra 2015 og bør ikke læses som en præcis optælling.¹⁷

18. Nordkurdisk anslås til omkring 20.000 talere

Kurdisk optræder ikke som selvstændig kategori i dansk oprindelsesstatistik, fordi kurdere kommer fra flere lande. Derfor findes tallet kun som skøn.¹⁸

19. Somali anslås til omkring 16.000 talere

Somalisk er et af de sprog, der kom til Danmark i 1990'erne. Det er samtidig et af de sprog, der har flest andengenerationstalere i forhold til gruppens størrelse.¹⁹

20. Urdu anslås til omkring 15.000 talere

Urdu kom med indvandringen fra Pakistan, også den fra gæstearbejdertiden. Sproget bruges bredere end den pakistanske gruppes egen størrelse antyder.²⁰

21. Serbisk anslås ligeledes til omkring 15.000 talere

Sproget kom med både gæstearbejdere fra Jugoslavien og flygtninge fra Balkankrigene. De to bølger ligger tredive år fra hinanden.²¹

22. Polsk anslås til omkring 14.000 talere

Polsk er det største EU-sprog blandt indvandrersprogene i Danmark. Tallet er fra 2015 og er formentlig for lavt i dag.²²

23. Vietnamesisk og persisk anslås hver til omkring 12.000 talere

Begge grupper kom som flygtninge, vietnameserne fra slutningen af 1970'erne, iranerne fra begyndelsen af 1980'erne. Begge sprog er i dag i høj grad hjemmesprog for ældre generationer.²³

24. Kroatisk anslås til omkring 10.000 talere

Kroatisk og serbisk regnes sprogvidenskabeligt ofte som varianter af samme sprog. I sprogstatistikken optræder de som to.²⁴

25. Danmark ligger nummer 101 i verden målt på antal sprog

Sverige ligger nummer 90, Norge nummer 123. Danmark er altså hverken usædvanligt sprogrigt eller usædvanligt ensartet i nordisk sammenhæng.²⁵

Mindretalssprog og tegnsprog

26. Færøsk anslås til omkring 66.000 talere i Danmark

Færøsk er ikke et indvandrersprog i statistisk forstand, men et sprog inden for rigsfællesskabet. Det gør det til et af de største ikke-danske sprog i landet.²⁶

27. Grønlandsk anslås til omkring 7.000 talere i Danmark

Grønlandsk hører ligeledes til rigsfællesskabet. Sproget er samtidig et af de sprog, hvor tolkebehovet i sundheds- og retsvæsen er dokumenteret størst.²⁷

28. Tysk som mindretalssprog anslås til omkring 25.900 talere

Det tal dækker over både mindretallets medlemmer og andre tysktalende. Tysk har en særlig status i Sønderjylland, som ingen andre sprog i Danmark har.²⁸

29. Det tyske mindretal i Nordslesvig tæller omkring 15.000 mennesker

Det svarer til cirka 6 procent af befolkningen i landsdelen, og langt de fleste er danske statsborgere. Tallet stammer fra mindretallets egne organisationer, ikke fra Danmarks Statistik.²⁹

30. Mellem 3.000 og 4.000 bruger dansk tegnsprog som deres første sprog

Kilden understreger selv, at der ikke findes noget officielt register, og at tallet har været gentaget i mange år. Det er et skøn, ikke en optælling.³⁰

31. Omkring 20.000 danskere har en vis kompetence i dansk tegnsprog

Gruppen tæller både døve og hørende, blandt andet familiemedlemmer og fagfolk. Forskellen til de 3.000 til 4.000 handler om, hvor grænsen for at kunne et sprog sættes.³¹

32. 3.125 var registreret som tolkebrugere i marts 2020

Tallet kommer fra Den Nationale Tolkemyndighed og dækker dem, der aktivt har søgt tolkning. Det er den nærmeste ting til en officiel opgørelse, der findes.³²

Danskerne og fremmedsprogene

33. 63 procent af danskerne siger, at de taler mindst ét fremmedsprog

Det er 5 procentpoint mere end i den foregående måling. Tallet er selvrapporteret, altså hvad folk selv mener, de kan.³³

34. Danmark ligger nummer 7 ud af 123 lande i EF's engelskindeks

Scoren er 611, hvilket placerer landet i kategorien meget høj. Det er den bedste nordiske placering i 2025.³⁴

35. Engelskkundskaber angives til 73,2 procent af befolkningen

Tallet stammer fra en sammenstilling af Eurobarometer-data. Det ligger lavere end de tal, man ofte ser citeret, fordi det måler noget andet end at kunne føre en samtale.³⁵

36. Tysk angives af 21,3 procent

Tysk er dermed danskernes andet fremmedsprog med god margin. Det svarer til, at godt hver femte dansker har brugbart tysk.³⁶

37. Svensk angives af 7,5 procent

Det er bemærkelsesværdigt lavt for et nabosprog, som mange danskere passivt forstår. Undersøgelsen spørger til at kunne sproget, ikke til at forstå det.³⁷

38. Fransk angives af 3,6 procent og spansk af 2,9 procent

De to store europæiske skolesprog spiller altså en meget lille rolle i praksis. Det hænger sammen med, hvad der bliver udbudt i folkeskolen.³⁸

39. På EU-plan kan omkring 60 procent føre en samtale på et fremmedsprog

Engelsk er det mest udbredte med 47 procent, foran fransk med 11, tysk med 10 og spansk med 7. Danmark ligger over EU-gennemsnittet.³⁹

40. 28 procent af europæerne kan klare sig på mere end ét fremmedsprog

Det er under en tredjedel, selv om EU officielt har som mål, at borgerne skal kunne to sprog ud over modersmålet. Målet er formuleret i 2002.⁴⁰

Sprogene i skolen

41. Tysk udbydes som andet fremmedsprog på alle folkeskoler

90 procent af eleverne i 9. klasse havde en tyskkarakter på afgangsbeviset. Tysk er dermed reelt det eneste fremmedsprog ud over engelsk, som næsten alle møder.⁴¹

42. Fransk udbydes kun på 312 af landets 1.114 folkeskoler

Det er cirka 28 procent af skolerne, og kun 10 procent af eleverne i 9. klasse fik en franskkarakter. Fransk er dermed blevet et minoritetsfag i grundskolen.⁴²

43. Spansk udbydes som treårigt valgfag på kun 23 skoler

Ordningen begyndte som en forsøgsordning i 2017. Spansk er verdens næstmest talte modersmål og fylder næsten intet i dansk grundskole.⁴³

44. Andelen af 9.-klasseelever med tysk steg fra 80,6 til 85,4 procent

Udviklingen går fra skoleåret 2012/13 til 2021/22. Tysk er altså det ene sprogfag, der har vundet terræn i grundskolen.⁴⁴

45. Optaget på universitetsuddannelser i tysk, fransk og spansk er faldet 32 procent siden 2010

På kandidatniveau er fransk faldet 60 procent. Færre sproglærere uddannes, hvilket på sigt gør det sværere at udbyde fagene i skolen.⁴⁵

At lære dansk som voksen

46. 58,2 procent bestod indfødsretsprøven i maj 2025

3.470 ud af 5.959 deltagere bestod. Prøven handler ikke kun om sprog, men også om dansk samfundsforhold og historie.⁴⁶

47. Kun 47,2 procent bestod ved prøven i november 2025

2.903 ud af 6.156 bestod. Udsvinget på elleve procentpoint inden for et halvt år viser, hvor meget resultatet afhænger af det enkelte prøvesæt.⁴⁷

48. Man skal svare rigtigt på mindst 36 af 45 spørgsmål

Mindst 4 af 5 spørgsmål om danske værdier skal desuden være rigtige. Det er en af de strammere naturalisationsprøver i Europa.⁴⁸

49. 53 procent bestod en danskprøve inden for fem år

Målingen gælder voksne flygtninge og familiesammenførte på ydelser efter integrationsloven, opgjort i 2024. Godt halvdelen når altså en bestået prøve inden for fristen.⁴⁹

50. I Danskuddannelse 1 bestod 65 procent inden for fem år

Danskuddannelse 1 er tilbuddet til kursister med kortest skolegang. At netop den gruppe klarer sig bedre end gennemsnittet skyldes, at prøven på det spor er anderledes.⁵⁰

Hvad tallene fortæller

Danmark ser mere ensartet ud i statistikken, end landet er i virkeligheden. Når man ikke måler hjemmesprog, forsvinder halvanden generations sproglige virkelighed ud af tallene, og tilbage står oprindelseslande og skøn fra udenlandske databaser.

Samtidig peger tallene den anden vej på skoleområdet. Danskerne er blandt verdens bedste til engelsk, og præcis derfor er alle andre fremmedsprog på tilbagetog. Fransk er nede på hver tiende elev, spansk findes stort set ikke, og optaget på sproguddannelserne falder. Det er ikke et tab af sprog, der er kommet udefra. Det er et fravalg indefra.

Vil du selv prøve at skrive noget på dansk, der betyder noget? Du kan lave et digt gratis på få minutter. Skal det bruges til en bestemt anledning, har vi færdige udgangspunkter til fødselsdagsdigt, bryllupsdigt, konfirmationsdigt, digt til mor og digt til far.