← Blog

Ordblindhed i Danmark: 43 tal om ordblinde

Omkring 8 procent af danskerne er ordblinde, altså knap 500.000 mennesker. 13 procent af eleverne i 9. klasse har testet ordblind på den nationale ordblindetest. Og 62 procent af de unge ordblinde mener selv, at de blev opdaget for sent.

Henrike VollmerHenrike Vollmer Udgivet: 30.08.2026 Opdateret: 30.08.2026
Resumé Kilder tjekket

Det vigtigste kort fortalt

  • Ordblindeforeningen anslår, at cirka 8 procent af danskerne er ordblinde, knap 500.000 mennesker.
  • Arveligheden angives til op mod 60 procent.
  • Omkring 20.000 personer om året tester ordblind på den nationale test.
  • 13 procent af en 9.-klasseårgang har testet ordblind, cirka 8.000 elever.
  • Blandt de testede elever i 3. til 9. klasse var 62 procent ordblinde.
  • Andelen testede varierer fra 9 procent i Glostrup til 28 procent i Langeland.
  • På STX har 8 procent testet ordblind, på FGU 31 procent.
  • Nota har over 250.000 medlemmer og vokser med cirka 20.000 om året.
  • Cirka 10 procent af ordblinde elever går på en ordblindeefterskole.
  • Ordblinde elever ligger 1,7 karakterpoint under de øvrige ved afgangsprøven.
  • Karaktergennemsnittet for ordblinde er steget fra 5,4 til 6,1 siden 2018/19.
  • 69 procent af de ordblinde født i 1992 havde en ungdomsuddannelse som 25-årige mod 81 procent af de øvrige.
  • 62 procent af de unge ordblinde mener, at de blev opdaget for sent.
  • 18 procent af de voksne danskere har svage læsefærdigheder, cirka 667.000 personer.
  • En kontrolleret afprøvning af indsatsen Doolexia gav 14 procentpoint flere korrekte stavninger.

Der findes to slags tal om ordblindhed i Danmark, og de svarer på hver sit spørgsmål. Det ene er et skøn over, hvor mange der har vanskeligheden. Det andet er en optælling af, hvor mange der har fået et positivt resultat i en test, som kun gives, hvor nogen allerede har en mistanke.

Her er 43 tal om ordblindhed: hvor mange der er, hvor og hvornår de bliver fundet, hvad det betyder for karakterer og uddannelse, og hvad der faktisk virker. Hvert tal har kilde og årstal.

Hvor mange der er

1. Cirka 8 procent af danskerne er ordblinde

Det svarer til knap 500.000 mennesker. Tallet er Ordblindeforeningens skøn og hviler ikke på en samlet national kortlægning.1

2. Arveligheden angives til op mod 60 procent

Ordblindhed i familien er dermed den stærkeste enkeltindikator, man har. Det er også grunden til, at man kan lede målrettet i bestemte familier.2

3. Kraka Economics anslår ligeledes mere end 500.000 ordblinde danskere

Analysen bemærker, at der ikke fandtes nogen komplet national kortlægning, før den nationale ordblindetest kom i 2015. Før 2015 var alle tal ekstrapolationer.3

4. Omkring 20.000 personer om året tester ordblind på den nationale test

Det gælder siden testen blev indført. Tallet dækker alle uddannelsestrin og voksne, ikke bare skoleelever.4

Testen i skolen

5. 13.500 elever i 9. klasse var blevet testet i løbet af deres skolegang

Det svarer til hver femte i årgangen 2024/25. Testen gives ikke rutinemæssigt, men ved mistanke.5

6. Godt 8.000 elever i 9. klasse havde testet ordblind

Det er cirka 13 procent af hele årgangen. Det er en kumuleret optælling over hele skolegangen, ikke en måling i ét år.6

7. 62 procent af de testede elever i 3. til 9. klasse testede ordblind

23 procent fik resultatet usikker fonologisk kodning, og 14 procent testede ikke ordblind. Grundlaget var 15.682 elever.7

8. 3. klasse er det klassetrin, hvor testen bruges mest

Der blev givet 4.432 tests med 63 procent positive. I 4. klasse var det 2.453 tests med 70 procent positive, den højeste andel på noget klassetrin.8

9. På de øvrige klassetrin lå antallet af tests mellem 1.024 og 2.104

5. klasse havde 2.104 tests med 63 procent positive, 6. klasse 1.835 med 56 procent, 7. klasse 2.050 med 58 procent, 8. klasse 1.784 med 57 procent og 9. klasse 1.024 med 65 procent.9

10. På STX har 8 procent testet ordblind, på FGU 31 procent

Derimellem ligger HHX med 9 procent, HTX med 12, EUD med 18, STU med 21 og HF med 23. Forskellen mellem det almene gymnasium og den forberedende grunduddannelse er næsten firedobbelt.10

11. 57 procent af alle test blev givet i grundskolen

22 procent blev givet på ungdomsuddannelser og STU, 5 procent på videregående uddannelser, 5 procent blandt beskæftigede og 3 procent blandt ledige. Tallene er fra 2023/24.11

12. 20 procent af pigerne og 22 procent af drengene i 9. klasse var blevet testet

12 procent af pigerne og 13 procent af drengene havde testet ordblind. Kønsforskellen er dermed lille i de danske tal.12

13. I 2020/21 var kønsforskellen større: 14 procent af pigerne mod 18 procent af drengene

Dengang testede 9 procent af pigerne og 10 procent af drengene ordblind. Forskellen i, hvem der overhovedet bliver testet, er altså blevet mindre.13

14. Andelen testede elever varierer fra 9 procent i Glostrup til 28 procent i Langeland

Det er mere end en tredobling mellem to danske kommuner. Hvor mange ordblinde man finder, afhænger delvist af, hvor ivrigt man leder.14

15. I 2022/23 havde 13 procent af eleverne i 9. klasse testet ordblind

Det var et procentpoint mere end året før, og yderligere 4 procent fik resultatet usikker fonologisk afkodning. Niveauet har dermed ligget stabilt de seneste år.15

16. 7 procent af eleverne i 3. til 10. klasse havde testet ordblind i 2019/20

I udgangspunktet 2016/17 var det 5 procent. Stigningen afspejler, at testen blev brugt mere, ikke nødvendigvis at flere er ordblinde.16

17. 46 procent af de ordblinde på ungdomsuddannelserne var allerede fundet i grundskolen

Tre år tidligere var det 14 procent. Det er den tydeligste effekt af den nationale test.17

18. I 2019/20 havde 17 procent på FGU, 13 procent på erhvervsuddannelserne og 6 procent i det almene gymnasium testet ordblind

Mønstret er det samme som i dag, bare på et lavere niveau. Andelen er højest, hvor uddannelsen er mindst boglig.18

19. To år efter lanceringen havde 8 procent af folkeskolens elever taget testen

Det var i november 2017. Dækningen er siden mere end fordoblet.19

Nota og hjælpemidlerne

20. Nota har mere end 250.000 medlemmer

Biblioteket vokser med cirka 20.000 medlemmer om året, og medlemskab kræver en dokumenteret læsevanskelighed. Det er dermed den største registrerede gruppe af ordblinde i landet.20

21. Nota rundede 200.000 medlemmer i 2021 mod 20.000 i 2009

Det er en tidobling på tolv år. Tallene er gengivet af Danmarks Biblioteksforening.21

22. I 2016 havde Nota 3.886 medlemmer på tolv år

Det svarede til 5,8 procent af alle tolvårige i Danmark. Medlemstal måler dog kun dem, der har fået en dokumenteret diagnose og selv har meldt sig ind.22

23. Cirka 10 procent af de ordblinde elever går på en ordblindeefterskole

Det er kostskoler, der er specialiseret i ordblinde elever. Danmark er et af de få lande med den skoleform.23

Hvad det betyder for uddannelsen

24. Ordblinde elever ligger 1,7 karakterpoint under de øvrige ved afgangsprøven

I 2018/19 var forskellen 2,2 point. Gabet er altså blevet mindre.24

25. Ordblinde elevers karaktergennemsnit er steget fra 5,4 til 6,1

Udviklingen er målt fra 2018/19 til 2025. Det er en af de tydeligste forbedringer i dansk uddannelsesstatistik i perioden.25

26. Efter kontrol for baggrund er karaktergabet 1,5 point

Krakas registeranalyse viser dermed, at forskellen ikke bare skyldes social baggrund. Selve vanskeligheden koster omkring halvandet karakterpoint.26

27. 69 procent af de ordblinde født i 1992 havde en ungdomsuddannelse som 25- til 26-årige

Blandt deres jævnaldrende var det 81 procent. Forskellen er tolv procentpoint på en hel årgang.27

28. 46 procent af de ordblinde fra den svageste sociale baggrund gennemførte en uddannelse

Fra den stærkeste baggrund var det 88 procent. Social baggrund vejer altså tungere for ordblinde end for andre.28

29. 62 procent af de unge ordblinde mener, at de blev opdaget for sent

Tallet stammer fra en Epinion-undersøgelse for Egmont Fonden. Det er de unges egen vurdering, ikke en faglig opgørelse.29

30. Ordblinde elever lå mere end 2 karakterpoint under i dansk og engelsk

Forskellen var størst i de skriftlige prøver. Tallet er fra 2018 og er ikke direkte sammenligneligt med de nyere gabsopgørelser.30

De voksne

31. 18 procent af danskerne mellem 16 og 65 har svage læsefærdigheder

Det svarer til cirka 667.000 personer. Tallet kommer fra PIAAC-undersøgelsen 2022/23.31

32. 17 procent har svage regnefærdigheder

Det svarer til cirka 620.000 personer. De to grupper overlapper i høj grad.32

33. Cirka 550.000 voksne danskere har svage færdigheder i både læsning og regning

Det er altså langt de fleste af dem, der har problemer med det ene, der også har det med det andet.33

34. Danskernes læsescore steg 9 point og regnescore 8 point mellem de to PIAAC-runder

Perioden er 2011/12 til 2022/23. Blandt voksne går det altså fremad.34

35. Danmark og Finland var de eneste lande med en signifikant fremgang i voksnes læsefærdigheder

Det gælder i PIAAC-runden 2022/23 sammenlignet med den forrige. I resten af de deltagende lande stod det stille eller gik tilbage.35

36. Omkring hver sjette voksne dansker har svage færdigheder i læsning, regning eller begge dele

Det er den brede opgørelse på tværs af de to områder. Fremgangen har altså ikke fjernet problemet.36

Læselysten og hjemmet

37. 69 procent af forældre med lang videregående uddannelse læser højt dagligt

Blandt forældre med kun grundskole er det 30 procent. Forskellen er 39 procentpoint.37

38. Andelen af danske fjerdeklasser, der rigtig godt kan lide at læse, faldt fra 20 til 14 procent

Faldet skete mellem 2016 og 2021. Læselysten falder altså hurtigere end selve færdigheden.38

39. Andelen, der ikke kan lide at læse, steg fra 27 til 36 procent

Samme periode, samme undersøgelse. Over en tredjedel af en fjerdeklasse siger nu direkte fra.39

40. Andelen, der læser under 30 minutter om dagen uden for skolen, steg fra 49 til 60 procent

Udviklingen er målt fra 2011 til 2021. Det er ti år, hvor fritidslæsningen er blevet et mindretalsfænomen.40

41. Mellem 10 og 14 procent af eleverne fik resultatet mangelfuld eller ikke tilstrækkelig i de nationale læsetests

Det gjaldt på tværs af 2., 6. og 8. klasse i 2019/20. Tallet er et samlet spænd, ikke en enkelt måling.41

Hvad der virker

42. En kontrolleret afprøvning med 434 elever gav 14 procentpoint flere korrekte stavninger

Indsatsen hed Doolexia, løb over 16 uger på 29 skoler og gav desuden 5 procentpoint flere korrekte læsesvar og 8 point bedre læsepræcision. Effekten holdt ved opfølgning efter et halvt år.42

43. Et treårigt forsøg med it i den første læse- og staveundervisning gav ingen målbar effekt

Hverken læsning, stavning eller sprog blev bedre. Til gengæld steg elevernes motivation og oplevelse af egen kunnen.43

Hvad tallene fortæller

Det, der har ændret sig mest siden 2015, er ikke antallet af ordblinde. Det er, hvor tidligt de bliver fundet. Andelen af ordblinde på ungdomsuddannelserne, der allerede var opdaget i grundskolen, gik fra 14 til 46 procent på tre år, og karaktergabet er faldet fra 2,2 til 1,7 point.

Til gengæld afhænger det stadig af postnummeret. Ni procent testede elever i én kommune og 28 i en anden er ikke en forskel i børnene. Og de 62 procent, der selv mener, at de blev opdaget for sent, er det tal, der bedst beskriver, hvor langt der er igen.

Skal du skrive noget personligt uden at skulle kæmpe med formuleringen? Du kan lave et digt gratis på få minutter, og du bestemmer selv ordene bagefter. Vi har færdige udgangspunkter til fødselsdagsdigt, bryllupsdigt, konfirmationsdigt, digt til mor og digt til far.

Brug disse data

Driver du en hjemmeside eller skriver du en artikel? Link til vores undersøgelse med dette færdige stykke kode:

HTML
<a href="https://lavdigte.dk/blog/ordblindhed-i-danmark/">Ordblindhed i Danmark: 43 tal om ordblinde</a> – Lavdigte

Citér denne undersøgelse

Du må frit bruge tallene, så længe du linker til denne side. Kopiér en af henvisningerne:

APA Henrike Vollmer. (2026). Ordblindhed i Danmark: 43 tal om ordblinde. Lavdigte. https://lavdigte.dk/blog/ordblindhed-i-danmark/
MLA Henrike Vollmer. “Ordblindhed i Danmark: 43 tal om ordblinde.” Lavdigte, 2026, https://lavdigte.dk/blog/ordblindhed-i-danmark/.
Chicago Henrike Vollmer. “Ordblindhed i Danmark: 43 tal om ordblinde.” Lavdigte. 2026. https://lavdigte.dk/blog/ordblindhed-i-danmark/.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange ordblinde er der i Danmark?

Ordblindeforeningen anslår cirka 8 procent af befolkningen, altså knap 500.000 mennesker. Kraka Economics skriver ligeledes mere end 500.000. Der findes ingen fuldstændig national kortlægning, så alle tal er skøn.

Hvor mange skolebørn er ordblinde?

13 procent af eleverne i 9. klasse har testet ordblind på den nationale ordblindetest i løbet af deres skolegang, svarende til godt 8.000 elever i årgangen 2024/25. Det er en optælling af testresultater, ikke en befolkningsmåling.

Er ordblindhed arveligt?

I høj grad. Ordblindeforeningen angiver en arvelighed på op mod 60 procent. Det betyder, at ordblindhed i familien er den stærkeste enkeltindikator for, at et barn selv bliver ordblindt.

Hvornår bliver ordblindhed opdaget?

Ofte sent, men tidligere end før. 46 procent af de ordblinde på ungdomsuddannelserne var allerede fundet i grundskolen i 2019/20 mod bare 14 procent tre år tidligere. Alligevel mener 62 procent af de unge ordblinde, at de blev opdaget for sent.

Betyder det noget, hvilken kommune man bor i?

Ja, meget. Andelen af elever, der overhovedet bliver testet, varierer mere end tredobbelt, fra 9 procent i Glostrup til 28 procent i Langeland. Hvor mange der findes, afhænger altså delvist af, hvor ivrigt man leder.

Hvad betyder ordblindhed for uddannelsen?

Ordblinde elever ligger 1,7 karakterpoint under de øvrige ved folkeskolens afgangsprøve, og efter kontrol for baggrund 1,5 point. Blandt de ordblinde født i 1992 havde 69 procent gennemført en ungdomsuddannelse som 25- til 26-årige mod 81 procent af deres jævnaldrende.

Kilder

  1. Ordblindeforeningen (ordblindeforeningen.dk)
  2. Ordblindeforeningen (ordblindeforeningen.dk)
  3. Kraka Economics for Nota (kraka-economics.dk)
  4. Kraka Economics for Nota (kraka-economics.dk)
  5. Børne- og Undervisningsministeriet (uvm.dk)
  6. Børne- og Undervisningsministeriet (uvm.dk)
  7. Børne- og Undervisningsministeriet (uvm.dk)
  8. Børne- og Undervisningsministeriet (uvm.dk)
  9. Børne- og Undervisningsministeriet (uvm.dk)
  10. Børne- og Undervisningsministeriet (uvm.dk)
  11. Børne- og Undervisningsministeriet (uvm.dk)
  12. Børne- og Undervisningsministeriet (uvm.dk)
  13. Børne- og Undervisningsministeriet (uvm.dk)
  14. Børne- og Undervisningsministeriet (uvm.dk)
  15. Børne- og Undervisningsministeriet (uvm.dk)
  16. Børne- og Undervisningsministeriet (uvm.dk)
  17. Børne- og Undervisningsministeriet (uvm.dk)
  18. Børne- og Undervisningsministeriet (uvm.dk)
  19. Børne- og Undervisningsministeriet (uvm.dk)
  20. Kraka Economics for Nota (kraka-economics.dk)
  21. Danmarks Biblioteksforening (db.dk)
  22. DR (dr.dk)
  23. Kraka Economics for Nota (kraka-economics.dk)
  24. Børne- og Undervisningsministeriet (uvm.dk)
  25. Børne- og Undervisningsministeriet (uvm.dk)
  26. Kraka Economics for Nota (kraka-economics.dk)
  27. Egmont Fonden (egmontfonden.dk)
  28. Egmont Fonden (egmontfonden.dk)
  29. Egmont Fonden (egmontfonden.dk)
  30. Egmont Fonden (egmontfonden.dk)
  31. Børne- og Undervisningsministeriet (uvm.dk)
  32. Børne- og Undervisningsministeriet (uvm.dk)
  33. Børne- og Undervisningsministeriet (uvm.dk)
  34. Børne- og Undervisningsministeriet (uvm.dk)
  35. VIVE (vive.dk)
  36. VIVE (vive.dk)
  37. VIVE (vive.dk)
  38. Børne- og Undervisningsministeriet (uvm.dk)
  39. Børne- og Undervisningsministeriet (uvm.dk)
  40. Børne- og Undervisningsministeriet (uvm.dk)
  41. Børne- og Undervisningsministeriet (uvm.dk)
  42. VIVE (vive.dk)
  43. Børne- og Undervisningsministeriet (uvm.dk)