Hvor meget læser danskerne? 50 tal om bøger og biblioteker

Danskerne læser mere skønlitteratur end på noget tidspunkt i 30 år, og danske børn læser dårligere end nogensinde målt. Begge dele er rigtige, og de kommer fra samme land i samme år.

Her er 50 tal om, hvor meget danskerne læser, hvad de låner, hvad de køber, og hvordan det går med læsefærdighederne. Hvert tal har kilde og årstal, og hvor to tal ligner hinanden uden at måle det samme, står det i teksten.

Hvor mange der læser

1. 68 procent har læst eller lyttet til en bog det seneste år

Tallet dækker trykte bøger, e-bøger og lydbøger og gælder alle over 16 år. Det kommer fra Danmarks Statistiks kulturvaneundersøgelse.¹

2. 23 procent læser skønlitteratur dagligt eller næsten dagligt

I 1993 var det 14 procent. Det er det højeste niveau i de 30 år, målingen har eksisteret.²

3. 14 procent læser faglitteratur dagligt eller næsten dagligt

I 1993 var det 10 procent. Faglitteraturen er altså også vokset, bare langsommere end skønlitteraturen.³

4. 17 procent af kvinderne læser skønlitteratur dagligt

Blandt mændene er det 8 procent. Kønsforskellen i læsning er en af de mest stabile i dansk kulturstatistik.⁴

5. 33 procent af mændene havde ikke læst skønlitteratur det seneste år

Blandt kvinderne var det 15 procent. Forskellen handler altså ikke kun om hyppighed, men om hvorvidt man læser overhovedet.⁵

6. Cirka 18 til 19 procent af danskerne læser aldrig bøger

Tallet er fra Kulturministeriets bog- og litteraturpanel i 2017 og bygger på et andet spørgsmål end kulturvaneundersøgelsen. De to tal kan derfor ikke sættes sammen til en udvikling.⁶

7. Hver femte dansker mellem 15 og 19 læser aldrig skønlitteratur

Det svarer til 20 procent. Tallet er fra bogpanelets årsrapport 2018.⁷

8. 40 procent af dem, der ikke havde læst i tre måneder, manglede interesse

33 procent manglede tid, og 28 procent havde svært ved at koncentrere sig. Det er altså ikke først og fremmest tid, der står i vejen.⁸

Hvordan de læser

9. 58 procent foretrækker den fysiske bog til skønlitteratur

Papiret vinder stadig klart. Det gælder på tværs af aldersgrupper, bare med forskellig styrke.⁹

10. 28 til 29 procent foretrækker lydbogen

E-bogen og e-læseren ligger mellem 18 og 29 procent afhængigt af aldersgruppe. Lydbogen har på få år bidt sig fast som et reelt alternativ.¹⁰

11. E-bogen er mest udbredt blandt de 16- til 24-årige med 29 procent

Blandt de 75-årige og derover er det 8 procent. Det er den største aldersforskel i hele undersøgelsen.¹¹

12. 62 procent af de 75-årige og derover foretrækker den fysiske bog

Papirbogen er altså ikke bare et flertal, men et stort flertal i den ældste gruppe. Formatvalget følger alder tættere end nogen anden faktor.¹²

13. 12 procent læste eller lyttede til mindst ti engelsksprogede bøger i 2025

Mellem 2016 og 2022 lå tallet på 4 til 6 procent. Samtidig læste 70 procent af danskerne ingen engelsksprogede bøger overhovedet.¹³

14. 48 procent af de solgte bøger var oprindeligt skrevet på dansk

37 procent var oversat til dansk, 13 procent blev solgt på engelsk og 1 procent på andre sprog. Grundlaget er 8.338.303 solgte bøger i 2023.¹⁴

Bibliotekerne

15. Bibliotekerne havde 32,5 millioner fysiske besøg i 2024

Det er en stigning på 4,5 procent fra 31,1 millioner i 2023. Besøgstallet er stadig ikke tilbage på niveauet før pandemien.¹⁵

16. Før pandemien var besøgstallet 37,4 millioner

Under nedlukningen faldt det til 17,8 millioner. Bibliotekerne mistede altså over halvdelen af deres besøg på ét år.¹⁶

17. Der blev udlånt 24,1 millioner fysiske bøger i 2024

Året før var det 23,3 millioner. Det fysiske udlån stiger altså stadig, selv om det digitale er vokset ved siden af.¹⁷

18. De digitale udlån via eReolen steg til 9,8 millioner

Det svarer til 28 procent af det samlede udlån. Året før var det 9,4 millioner.¹⁸

19. Det samlede udlån nåede omkring 35 millioner

Tallet dækker fysiske bøger, digitale lån og Filmstriben. Det er den bredeste opgørelse, Danmarks Statistik laver.¹⁹

20. Hver dansker lånte i gennemsnit fire bøger på biblioteket

Regnet per indbygger, ikke per bibliotekslåner. De aktive brugere låner altså langt mere end fire.²⁰

21. Danmark har 97 hovedbiblioteker

Antallet har været uændret siden kommunalreformen i 2007. Det er antallet af filialer, der har ændret sig siden.²¹

22. Dertil kommer 308 filialer, 87 servicepunkter og 15 bogbusser

Bogbusserne er det, der er tilbage af den mobile betjening af landdistrikterne. De 87 servicepunkter er ubemandede eller delvist bemandede.²²

23. Det samlede udlån steg fra 24.892.932 til 25.875.496

Det svarer til en stigning på 3,95 procent. Biblioteksforeningens opgørelse afgrænser lidt anderledes end Danmarks Statistiks.²³

24. Udlånet per indbygger nåede 4,3

Året før var det 4,2. Alene de fysiske bogudlån udgjorde 3,9 per indbygger.²⁴

25. Kommunerne brugte i gennemsnit 466 kroner per indbygger på bibliotekerne

Året før var det 437 kroner, en stigning på 6,6 procent. Biblioteksdrift er dermed en af de kommunale poster, der er vokset.²⁵

26. E-bøger og lydbøger stod for 10.365.370 digitale downloads

Det er 76,3 procent af alle digitale lån, og eReolen alene stod for 9.843.538 af dem. Resten er blandt andet film og musik.²⁶

27. Bibliotekerne beskæftigede 1.686,3 fuldtidsstillinger

Det er et fald på 1,9 procent fra året før. Udlån og besøg steg altså, mens bemandingen faldt.²⁷

28. Digte udgør 1.202 af 299.849 titler i den fysiske børnesamling

Det er under en halv procent. I voksensamlingen er det 3.803 af 331.836 titler, altså cirka 1 procent.²⁸

Bogsalget

29. Danskerne købte 8,7 millioner bøger i 2024

Året før var det 8,3 millioner. Tallet er antal solgte eksemplarer, ikke omsætning.²⁹

30. Cirka en tredjedel af årets bogsalg ligger i november og december

Julen er dermed den enkeltfaktor, der former det danske bogår mest. En stor del af branchens resultat afgøres på seks uger.³⁰

31. I 2023 blev der solgt 8,3 millioner bøger

Det er sammenligningsgrundlaget for 2024-tallet. Begge tal kommer fra samme opgørelse hos Danmarks Statistik.³¹

32. Forlagenes samlede omsætning steg 2,1 procent til 1.826,6 millioner kroner

Året før var den 1.789,1 millioner. Statistikken dækker cirka 85 procent af de danske forlags salg.³²

33. Det trykte bogsalg steg 3,4 procent til 1.286,6 millioner kroner

Det digitale salg stagnerede samme år. Det er første gang i ti år, papiret tager andele tilbage.³³

34. Omsætningen på e-bøger og lydbøger faldt 7 procent

Det svarer til 22,9 millioner kroner og er det første fald siden 2015. Digitalt havde ellers vokset hvert eneste år.³⁴

35. Salget af børne- og ungdomslitteratur steg 9,9 procent til 282,4 millioner kroner

Det er den kraftigste vækst i nogen kategori. Børnebøgerne trækker altså op, mens skønlitteraturen til voksne falder.³⁵

36. Trykt faglitteratur nåede 397,3 millioner kroner

Skønlitteraturen faldt til 462,9 millioner fra 484,5 millioner, og læremidler steg til 684,0 millioner. Læremidler er dermed den største enkeltpost.³⁶

37. Salg til offentlige institutioner udgør 39,7 procent af forlagenes omsætning

Det svarer til 725,7 millioner kroner, hvoraf 70,3 procent går til skoler og uddannelse og 29,7 procent til biblioteker. Boghandlerne står for 25,9 procent.³⁷

38. Det trykte salgs andel af omsætningen faldt fra 86 til 63 procent mellem 2015 og 2024

Det er 22 procentpoint på ni år. I 2024 tog det trykte for første gang i ti år andele tilbage.³⁸

39. Den samlede bogproduktion faldt cirka 16 procent på ét år

Det er det laveste niveau i ti år. Tallet dækker nye førsteudgaver på tryk, e-bog og lydbog.³⁹

40. Antallet af nye trykte førsteudgaver faldt til 5.913

Året før var det 6.705, altså et fald på cirka 12 procent. Nye e-bogstitler faldt cirka 17 procent til 4.098 og nye lydbogstitler cirka 24 procent til 2.891.⁴⁰

41. Nye dansksprogede trykte fagbøger faldt cirka 12 procent på ét år

Siden 2021 er faldet cirka 22 procent. Faglitteraturen på dansk udgives dermed i markant færre nye titler end for få år siden.⁴¹

42. Faglitteratur er den bedst sælgende genre med 31 procent af de solgte eksemplarer

Børne- og ungdomslitteratur følger med 29 procent og skønlitteratur med 28 procent. Tallene dækker 2022 til 2024.⁴²

Læsefærdighederne

43. Danmark fik 489 point i PISA 2022 i læsning

OECD-gennemsnittet var 476. Resultatet er over gennemsnittet, men lavere end i PISA 2018.⁴³

44. 19 procent af de danske elever var svage læsere i PISA 2022

I PISA 2018 var det 16 procent. Det er altså den svage ende, der er vokset, ikke gennemsnittet, der er kollapset.⁴⁴

45. Danske fjerdeklasser fik 539 point i PIRLS 2021

Det er det laveste danske resultat i nogen PIRLS-runde og fortsætter faldet fra 2011 og 2016. PIRLS måler læsning i fjerde klasse, PISA måler 15-årige.⁴⁵

46. Cirka hver fjerde dansk fjerdeklasseelev havde svært ved at fortolke tekst

Det gjaldt også kritisk vurdering af kilder. Det svarer til 25 procent af årgangen.⁴⁶

47. Kun 20 procent af de danske elever siger, at de rigtig godt kan lide at læse

Internationalt er tallet 43 procent. Målingen er fra PIRLS 2016.⁴⁷

48. 35 procent af danske forældre læser højt for deres børn dagligt eller næsten dagligt

Tallet er fra 2018 og gælder forældre uanset egne læsevaner. Højtlæsning er dermed noget, klart under halvdelen gør fast.⁴⁸

49. Danskerne bruger i gennemsnit 4,4 timer om dagen på skærme

Heraf 2 timer og 49 minutter på smartphonen. Tallene kommer fra en sekundær kilde uden præcis dataperiode og bør læses som størrelsesorden.⁴⁹

50. Unge mellem 15 og 19 bruger i gennemsnit 2 timer og 11 minutter om dagen på mobilen

Der findes ingen tilsvarende officiel måling af, hvor mange minutter danskerne læser bøger. Det er en reel mangel i dansk kulturstatistik.⁵⁰

Hvad tallene fortæller

To ting sker på samme tid. De voksne, der læser, læser mere end før, og skønlitteraturen står stærkere end i tre årtier. Samtidig falder børnenes læsefærdigheder i hver eneste internationale måling, og der udkommer færre nye bøger end i ti år.

Bibliotekerne er det sted, hvor det stadig hænger sammen: flere besøg, flere udlån, mere kommunal krone per indbygger. Og et sted i statistikken ligger digtene, under 1 procent af hylderne, en genre folk oftere skriver selv end køber.

Vil du selv skrive noget frem for at læse det? Du kan lave et digt gratis på få minutter. Skal det bruges til en bestemt anledning, har vi færdige udgangspunkter til fødselsdagsdigt, bryllupsdigt, konfirmationsdigt, digt til mor og digt til far.