Hvor mange ord har dansk? 45 tal om sproget

Spørgsmålet lyder simpelt: hvor mange ord er der i det danske sprog? Men der findes ikke ét rigtigt svar. Den Danske Ordbog har knap 100.000 opslagsord, Retskrivningsordbogen omkring 66.000, og det store historiske værk Ordbog over det danske Sprog over 150.000. Dansk Sprognævn anslår selv, at det samlede ordforråd overstiger en million ord, hvis man tæller fagsprog og sammensætninger med. Og fordi dansk danner nye sammensatte ord frit, er antallet i princippet uendeligt.

Vi har samlet 45 tal fra Dansk Sprognævn, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, ODS, KorpusDK og Ethnologue om ordbøgerne, låneordene, det længste danske ord og om, hvor mange ord et barn kan, når det starter i skole.

Ordbøgerne: hvad de faktisk har talt op

1. Den Danske Ordbog rummer knap 100.000 opslagsord

Den Danske Ordbog er nutidsdansk sprogs store referenceværk, udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Den beskriver ordforrådet fra omkring 1955 og frem.¹

2. Ordbogen indeholder desuden cirka 12.500 faste udtryk

Vendinger som "at gå i vasken" eller "at stå for skud" tælles ikke som opslagsord, men er beskrevet for sig. De er en stor del af det, der får dansk til at lyde dansk.²

3. Retskrivningsordbogens digitale udgave har cirka 66.000 opslagsord

Retskrivningsordbogen er den officielle norm for dansk stavning, udgivet af Dansk Sprognævn. Den er markant mindre end Den Danske Ordbog, fordi den kun skal svare på, hvordan ord staves og bøjes.³

4. Papirudgaven fra 2012 havde omkring 64.000 opslagsord

Forskellen på papir og digital udgave viser, hvor bevægeligt tallet er. Ord kommer til, andre udgår, og redaktionen tager stilling til hver enkelt.⁴

5. Retskrivningsordbogen opdateres løbende, ikke kun ved nye udgaver

Siden ordbogen blev digital, tilføjer Sprognævnet nye ord og ændringer flere gange, uden at vente på næste trykte udgave.⁵

6. Ordbog over det danske Sprog rummer over 150.000 opslagsord

ODS er det historiske hovedværk over dansk. Det er stadig den største opslagsordssamling for dansk overhovedet.⁶

7. ODS fylder 28 bind

Værket udkom fra 1918 til 1956, altså over næsten fire årtier. Supplementbindene kom til bagefter.⁷

8. ODS blev bygget på omkring 2,5 millioner sedler

Før computerne blev hver enkelt ordforekomst skrevet på en seddel med kilde og citat. Samlingen er stadig grundlaget for meget dansk sproghistorisk forskning.⁸

9. ODS dækker dansk fra cirka 1700 og frem

Ordbogen sætter sin nedre grænse ved Holbergs tid. Ældre dansk hører til i andre værker.⁹

10. En enkelt opdatering tilføjede 351 nye ord til Den Danske Ordbog

Nye ord kommer ind i portioner, når redaktionen har dokumenteret, at de faktisk bruges bredt og over tid.¹⁰

11. Ordbogen vokser hvert år

Redaktionen beskriver selv arbejdet som en ordbog med vokseværk. Sproget står ikke stille, og ordbogen skal følge med.¹¹

12. Dansk Sprognævns nyordssamling vokser med 4.000 til 5.000 poster om året

Det er ikke 4.000 nye ord i sproget, men 4.000 registreringer af nye ord og nye eksempler. Kun en brøkdel af dem overlever og ender i en ordbog.¹²

Hvor stort er det danske ordforråd i virkeligheden?

13. Det samlede danske ordforråd anslås til over en million ord

Tallet kommer frem, når man lægger fagsprog, dialektord, forældede ord og sammensætninger til det, ordbøgerne beskriver.¹³

14. Antallet af mulige sammensætninger er i princippet uendeligt

Dansk skriver sammensatte ord i ét ord. "Sommerhusgrundejerforening" står ikke i nogen ordbog, men er et fuldt gyldigt dansk ord. Derfor kan sproget aldrig tælles færdigt.¹⁴

15. Der findes ingen officiel optælling af det danske ordforråd

Ingen myndighed fører et register over alle danske ord. Alle tal er skøn baseret på ordbøger og tekstsamlinger.¹⁵

16. En voksen dansker har typisk 50.000 til 70.000 ord i sit aktive ordforråd

Det er de ord, man selv bruger. Skønnet stammer fra ordbogsredaktør Kjeld Kristensen og er det tal, Sprognævnet oftest henviser til.¹⁶

17. Det passive ordforråd er væsentligt større end det aktive

De fleste forstår mange flere ord, end de selv tager i brug. Netop derfor kan man læse en tekst med ord, man aldrig selv ville skrive.¹⁷

18. KorpusDK rummer cirka 1,1 milliard løbende ord

Tekstsamlingen bag Den Danske Ordbog er en af de største samlinger af moderne dansk. Den er grundlaget for at afgøre, hvilke ord der faktisk bruges.¹⁸

19. Frekvenslisterne bygger på lemmaer, ikke på bøjede former

"Hus", "huset" og "husene" tælles som ét ord. Det er derfor, ordtal fra korpus og ordtal fra en tekst aldrig kan sammenlignes direkte.¹⁹

20. Over 400 af de 500 hyppigste danske ord er arveord

Arveord er ord, dansk har haft, siden det var nordisk. Jo hyppigere et ord er, jo større er chancen for, at det er gammelt.²⁰

Hvor ordene kommer fra

21. Op til 16 til 17 procent af ordene i en almindelig dansk tekst kommer fra nedertysk

Hansetiden satte dybere spor i dansk end noget andet sprog. Ord som "arbejde", "betale" og "sprog" er tyske lån.²¹

22. Græsk og latin står for cirka 4 til 8 procent

Kirken og senere videnskaben bragte dem ind. De fleste fagudtryk hviler stadig på et latinsk eller græsk grundlag.²²

23. Fransk står for cirka 2 til 4 procent

Hoffet og finkulturen i 1700-tallet gav dansk ord som "chance", "bureau" og "portræt".²³

24. Engelsk står for lidt over 1 procent af ordene i en tekst

Det er langt under, hvad debatten om engelsk påvirkning normalt antyder. Engelske ord er synlige, men ikke talrige.²⁴

25. Engelske lån fra efter 1945 udgør kun cirka 0,5 til 1 procent af en avisartikel

De nyeste låneord fylder mindst af alle. Følelsen af, at engelsk overtager dansk, er større end tallene.²⁵

26. Dansk hører til den nordgermanske gren af de indoeuropæiske sprog

Nærmeste slægtninge er svensk og norsk, dernæst færøsk og islandsk. Det er derfor, en dansker kan læse svensk uden at have lært det.²⁶

Bogstaver, lyde og det længste ord

27. Det danske alfabet har 29 bogstaver

De 26 latinske plus æ, ø og å. Bogstavet å erstattede formelt dobbelt-a i retskrivningen i 1948.²⁷

28. Alfabetet består af 9 vokaler og 20 konsonanter

Vokalerne er a, e, i, o, u, y, æ, ø og å. Bogstavet er dog ikke det samme som lyden.²⁸

29. Dansk har langt flere vokallyde end vokalbogstaver

Opgørelserne varierer, men de fleste beskrivelser når op omkring 20 forskellige vokallyde. Det er usædvanligt mange i europæisk sammenhæng.²⁹

30. Den hyppigste vokallyd i dansk er schwa

Det er den svage e-lyd i slutningen af "gade" eller "kaffe". Den er samtidig den lyd, der oftest forsvinder i hurtig tale.³⁰

31. Det længste officielt anerkendte danske ord er på 51 bogstaver

Det er speciallægepraksisplanlægningsstabiliseringsperiode. Ordet stammer fra sundhedsadministrationen, ikke fra litteraturen.³¹

32. Ordet kom i Guinness Rekordbog i 1993

Rekorden er ikke blevet slået siden, selv om dansk teknisk set kan danne længere ord når som helst.³²

33. H.C. Andersen opfandt i 1845 et ord på 54 bogstaver

Det står i eventyret "Hyrdinden og Skorstensfejeren" og er længere end rekordordet, men optræder ikke i nogen ordbog og tæller derfor ikke.³³

Hvem taler dansk

34. Ethnologue anslår cirka 5,4 millioner danske modersmålstalere i Danmark

Det er stort set hele befolkningen. Dansk er dermed et lille sprog målt globalt, men et af de mest stabile inden for sit eget område.³⁴

35. På verdensplan taler omkring 5,6 til 6 millioner mennesker dansk

Ud over Danmark tæller det talere i Sydslesvig, på Færøerne, i Grønland og blandt udvandrede danskere.³⁵

36. Dansk er officielt sprog i Danmark, på Færøerne og i EU

Som EU-sprog bliver dansk oversat til og fra i alle institutioner, hvilket giver et lille sprog en usædvanlig stor administrativ tilstedeværelse.³⁶

37. I Grønland er grønlandsk eneste officielle sprog siden 2009

Dansk har stadig en stærk stilling i uddannelse og administration, men er ikke længere sidestillet officielt sprog.³⁷

38. Antallet af danske dialekter afhænger helt af, hvor fint man inddeler

Traditionelt taler man om tre hovedgrupper: jysk, ømål og østdansk. Underinddeles der, når man op i hundredvis af sognemål.³⁸

39. Danskere forstår skrevet svensk og norsk bedre end talt

Skriftsprogene ligger tæt på hinanden, mens dansk udtale er den største barriere i den nordiske sprogforståelse.³⁹

40. Danmark ligger i den absolutte europæiske top i fremmedsprogsfærdigheder

Næsten alle danskere angiver at kunne føre en samtale på mindst ét fremmedsprog, i praksis oftest engelsk.⁴⁰

Børnenes ordforråd

41. Ordforråd måles altid som enten aktivt eller passivt

Skelnen er afgørende, når man læser tal om børn. De to mål kan ligge en faktor tre fra hinanden for det samme barn.⁴¹

42. Et barn på 1 til 2 år har typisk omkring 50 ord

De første ord kommer langsomt. Derefter accelererer det kraftigt.⁴²

43. Mellem 18 måneder og 2 år sker den såkaldte ordforrådseksplosion

Barnet går fra at lære enkelte ord om ugen til flere om dagen. Det er en af de hurtigste indlæringsfaser i et menneskeliv.⁴³

44. Et barn på 2 til 3 år bruger typisk 200 til 500 ord

Samtidig begynder de første egentlige sætninger. Ordforråd og grammatik udvikler sig sammen, ikke i rækkefølge.⁴⁴

45. Ved skolestart kan et barn typisk 5.000 til 10.000 ord aktivt

Det er allerede omkring en tiendedel af et voksent ordforråd, opnået på seks år og næsten udelukkende gennem samtale.⁴⁵

Hvad tallene fortæller

Det mest interessante ved tallene er afstanden mellem dem. Sproget råder over mere end en million ord. Den største ordbog beskriver 150.000. En voksen bruger 60.000. Og i en almindelig samtale klarer man sig med nogle få tusinde.

Det siger noget om, hvordan sprog faktisk virker. Rigdommen ligger ikke i, hvor mange ord man kender, men i hvor præcist man rammer med dem, man kender. De 500 hyppigste ord, som næsten alle er arveord, bærer størstedelen af alt, hvad der bliver sagt på dansk.

Det gælder også, når man skal skrive noget personligt. Et godt digt til en fødselsdag eller et bryllup bruger sjældent sjældne ord. Det bruger almindelige ord i den rigtige rækkefølge.

Vil du selv prøve? Du kan lave et digt gratis på få minutter. Skal det bruges til en bestemt anledning, har vi færdige udgangspunkter til fødselsdagsdigt, bryllupsdigt, konfirmationsdigt, digt til mor og digt til far.