Hvor mange danske dialekter er der? 46 tal

Spørger man, hvor mange danske dialekter der findes, får man et tal med forbehold. Forskerne på Københavns Universitet arbejder med omkring 32, andre har talt 30 til 40, og ingen af delene er forkert, for grænsen mellem to dialekter er en faglig beslutning, ikke en naturlov.

Til gengæld er retningen ikke til diskussion. Her er 46 tal om, hvor mange dialekter der er, hvor hurtigt de er forsvundet, hvor de stadig lever, hvad danskerne selv mener om dem, og hvad der ligger gemt i arkiverne. Hvert tal har kilde og årstal.

Hvor mange dialekter er der

1. Forskerne inddeler dansk i tre hovedgrupper

De hedder jysk, ømål og bornholmsk. Ømål dækker sproget på Sjælland, Fyn, Lolland-Falster og de omkringliggende øer.¹

2. Center for Dialektforskning arbejder med omkring 32 dialekter

Tallet er en faglig inddeling, ikke en optælling af noget, der findes objektivt. Flytter man grænsen ét sted, ændrer tallet sig.²

3. Traditionelt har man talt 30 til 40 danske dialekter

Det tal bruges stadig af flere sprogforskere. Forskellen til de 32 handler om, hvor fint man deler op, ikke om uenighed om sproget.³

4. DR's dialektkort præsenterer 32 af Danmarks dialekter

Optagelserne bag kortet er lavet mellem 1960'erne og 1980'erne. Det er altså et lydbillede af en tilstand, der ikke findes mere.⁴

5. Fjoldemål, den sydligste danske dialekt, er uddød

De sidste talere menes at være døde omkring 1940. Dialekten blev talt i Fjolde i Sydslesvig, langt syd for den nuværende grænse.⁵

Hvor hurtigt de forsvinder

6. I 1880'erne talte omkring 80 procent af danskerne dialekt

Det var normaltilstanden, ikke undtagelsen. Rigsdansk var på det tidspunkt et sprog for embedsmænd og bybefolkning.⁶

7. Omkring 1945 var andelen faldet til cirka 40 procent

På cirka 70 år var dialekttalen altså halveret. Samtidig passerede rigsdansk for første gang halvdelen af befolkningen.⁷

8. I dag kan 10 til 20 procent tale en dialekt

Næsten alle af dem taler også rigsdansk. Dialekt er dermed gået fra at være folks eneste sprog til at være deres andet.⁸

9. En anden opgørelse i samme artikel lander på cirka 10 procent

Spændet mellem 10 og 20 procent viser, hvor usikkert grundlaget er. Der findes ingen repræsentativ måling af, hvem der taler dialekt.⁹

10. En opgørelse fra 2000 satte den aktive brug til 1 til 5 procent

Det tal måler noget andet: ikke hvem der kan, men hvem der faktisk gør det. De to slags tal bør aldrig lægges oven i hinanden.¹⁰

11. Forskere vurderer, at de snævre lokaldialekter kan være væk om 30 år

Vurderingen kommer fra Malene Monka på Københavns Universitet og gælder, hvis holdningerne til dialekt ikke ændrer sig. Det er et skøn, ikke en fremskrivning med usikkerhedsinterval.¹¹

12. Danske dialekter forsvinder hurtigere end i sammenlignelige lande

Det er vurderingen fra dialektforskerne på Københavns Universitet. Norge er det oftest nævnte modeksempel, hvor dialekt har langt højere status.¹²

13. En sønderjysk informant brugte dialektformer 73,9 procent af tiden

Men da han talte med en person uden dialekt, optrådte ingen af de undersøgte dialekttræk. Det viser, at dialekt i dag ofte er situationsbestemt frem for fast.¹³

14. De samme talere brugte mindre dialekt, da de blev optaget igen

De oprindelige optagelser er fra 1978 til 1989, geninterviewene fra 2005 til 2010. Det er en af de få danske undersøgelser, der måler forandring i den samme persons sprog.¹⁴

Hvor dialekten stadig lever

15. Sønderjylland er den eneste landsdel, hvor unge bruger dialekt som hverdagssprog

Forskerne fandt det både i skolen og blandt vennerne. Feltarbejdet blev lavet blandt 9.-klasseelever på Bylderup Skole i 2014 og 2015.¹⁵

16. 28 elever i 9. klasse indgik i undersøgelsen

Det er et lille materiale, men det er tæt og etnografisk. Konklusionen er ikke et procenttal, men et mønster i, hvornår de unge skifter sprog.¹⁶

17. Unge i Nexø og Hirtshals taler stort set ikke længere dialekt til daglig

De to steder ligger i hver sin ende af landet og har hver sin dialekthistorie. Resultatet er alligevel det samme.¹⁷

18. Undersøgelsen Dialekt i periferien fandt kun sønderjysk i aktiv brug hos unge

På Bornholm havde de unge stort set opgivet dialekten, i Nordjylland var der kun enkelte udtryk tilbage i begge generationer. Undersøgelsen er fra 2018.¹⁸

19. Redaktøren af Bornholmsk Ordbog beskriver et dramatisk fald på cirka 20 år

Han hører stort set ingen dialekt blandt unge, heller ikke på landet. Bornholmsk er den dialekt, hvor faldet er gået hurtigst i nyere tid.¹⁹

20. I en undersøgelse af 66 unge i Oksbøl brugte ingen traditionel vestjysk til hverdag

24 af dem blev interviewet i dybden, og 22 af de 24 ville flytte til en større by. Dialekten blev brugt bevidst, når de ville markere afstand til hjemegnen.²⁰

21. I en selvvalgt netundersøgelse blandt 580 nordjyder svarede 16,21 procent, at de altid taler dialekt

71,72 procent forventede, at næste generation i familien ikke ville tale den. Undersøgelsen er ikke repræsentativ, men retningen i svarene er tydelig.²¹

Hvad danskerne mener om dialekt

22. I et pilotstudie med 113 deltagere svarede 59 procent ja til, at de taler rigsdansk

28 procent svarede nej. Studiet er lavet af Peter Skautrup Centret på Aarhus Universitet.²²

23. 25 af deltagerne svarede ja til både at tale rigsdansk og dialekt

Af de 65, der sagde ja til rigsdansk, sagde kun 28 samtidig nej til dialekt. De to kategorier udelukker altså ikke hinanden i folks eget hoved.²³

24. 33 procent definerede rigsdansk som dansk uden dialekt

Det er den hyppigste definition. Rigsdansk opfattes altså som fravær af noget snarere end som et sted på kortet.²⁴

25. Kun 11 procent definerede rigsdansk geografisk

7 procent kaldte det direkte sjællandsk eller københavnsk. De fleste knytter altså ikke rigsdansk til hovedstaden, selv om det er der, det kommer fra.²⁵

26. 10 procent forbandt rigsdansk med kongehusets sprog

12 procent beskrev det som pænt eller velartikuleret. Rigsdansk bliver dermed også en social kategori, ikke bare en sproglig.²⁶

27. 53 procent kender dialekt på tonefald og udtale

27 procent nævner særlige ord og udtryk. Det passer med, at netop ordforrådet er det, der forsvinder først.²⁷

28. 40 procent af de rigsdansktalende finder dialekt svær at forstå

Blandt dem, der selv taler dialekt, er tallet 9 procent. Forståelsesproblemet går altså mest én vej.²⁸

29. 13 procent finder det generende, når der tales dialekt i et tv-program

Blandt de rigsdansktalende var det 8 ud af 65, blandt de dialekttalende 1 ud af 35. Modviljen findes, men den er ikke udbredt.²⁹

Grammatikken, der overlevede

30. Tre grammatiske køn er dokumenteret i danske håndskrifter fra omkring år 1300

Hankøn, hunkøn og intetkøn var det oprindelige system. Nutidens rigsdansk har kun fælleskøn og intetkøn.³⁰

31. København voksede fra cirka 5.000 til 25.000 indbyggere mellem 1500 og 1625

Det var i den periode, hovedstadens sprog mistede de særlige hankønsformer. Sprogforandring følger befolkningsvækst tæt.³¹

32. Tre køn holder sig i dag på Bornholm, på øerne bortset fra Ærø og i tre jyske randområder

De tre jyske områder er Vendsyssel, Djursland og Samsø. Alle er steder, hovedstadens sprog nåede sent frem til.³²

Arkiverne, der gemte lyden

33. Lydarkivet i København rummer omkring 6.000 optagelser

De fleste er på cirka en time og er lavet fra 1910 og frem til i dag. Det er den største samling af dansk talesprog, der findes.³³

34. Nogle af talerne i arkivet er født i 1840'erne

Det betyder, at man kan høre dansk, som det blev talt af mennesker fra før jernbanen og folkeskolen nåede hele landet. Knap 200 af optagelserne er transskriberet.³⁴

35. Arkivet rummer cirka 160 optagelser fra Projekt Bysociolingvistik

De blev lavet mellem 1986 og 1991. Projektet undersøgte bysprog på et tidspunkt, hvor forskningen ellers koncentrerede sig om landet.³⁵

36. 25 interviews i arkivet er lavet med dansk-amerikanere i USA

De blev optaget i 1966 og 1967. Det er dansk, der har udviklet sig adskilt fra Danmark i generationer.³⁶

37. Peter Skautrup Centret i Aarhus har cirka 1.050 timers optagelser

De dækker jysk fra hele Jylland. Centret er det ene af landets to store dialektarkiver.³⁷

38. Centrets seddelsamling rummer omkring 3 millioner sedler

Hver seddel er en ordoptegnelse med kilde og sted. Det er grundlaget for Jysk Ordbog.³⁸

39. Omkring 4.000 ældre dialekttalende har svaret på centrets spørgelister

Metoden var at sende spørgsmål ud til folk i hele landsdelen. Det er den nærmeste ting til en dialektfolketælling, Danmark har haft.³⁹

40. 798 bånd blev optaget i et statsstøttet projekt fra 1971 til 1975

Projektet varede fem år og dækkede hele Jylland. Det blev sat i gang, netop fordi man kunne se, at talerne var ved at dø.⁴⁰

41. 122 optagelser blev lavet på plastbånd i 1960'erne

Samlingen rummer i dag optagelser fra næsten hvert andet sogn i Jylland. Dækningen er tættere end i nogen anden dansk sproglig samling.⁴¹

42. Jysk Ordbogs datasæt fra 2016 indeholder 55.000 opslagsord

Ordbogen dækker jysk fra 1700 til 1920, med tyngden i perioden 1850 til 1920. Det er altså et sprogbillede fra før radioen.⁴²

43. Ømålsordbogen er planlagt til 20 bind på cirka 500 sider hver

Den bygger på næsten 3 millioner ordsedler, første bind udkom i 1992, og der kommer et nyt bind cirka hvert andet år. Værket er altså planlagt til at strække sig over et halvt århundrede.⁴³

Radioen, fjernsynet og rigsdansk

44. Statsradiofonien havde 130.815 licensbetalere ved udgangen af sit andet år

Det var i 1926. Radioen var dermed på under to år blevet et massemedie i et land, hvor de fleste stadig talte dialekt.⁴⁴

45. I 1939 havde omkring 80 procent af de danske husstande radio

På fjorten år nåede københavnsk normaldansk dermed ind i næsten hvert hjem i landet. Det er den enkeltfaktor, forskerne oftest peger på.⁴⁵

46. Fjernsynet blev først landsdækkende i 1960

Samme år begyndte DR med regionalradio. Standardsproget og det regionale kom altså ind i stuerne på nøjagtig samme tid.⁴⁶

Hvad tallene fortæller

Dialekterne forsvandt ikke, fordi nogen forbød dem. De forsvandt, fordi det blev muligt at høre hovedstadens sprog hver dag, fordi folk flyttede til byerne, og fordi det at tale rigsdansk gav noget, som det at tale dialekt ikke gav.

Tilbage står to ting. Sønderjylland viser, at det ikke er nogen naturlov: hvor dialekten har status blandt de unge, holder den. Og arkiverne viser, hvor meget vi nåede at gemme. 6.000 optagelser og 3 millioner ordsedler er ikke et sprog, men det er nok til, at man om hundrede år stadig kan høre, hvordan det lød.

Skal du selv skrive noget, der skal siges højt? Du kan lave et digt gratis på få minutter, og du bestemmer selv tonen. Vi har færdige udgangspunkter til fødselsdagsdigt, bryllupsdigt, konfirmationsdigt, digt til mor og digt til far.